Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.
60 forskellige opskrifter på søde, plantebaserede desserter
Elsker du også dessert og søde sager, men mangler inspiration til hvordan du kan lave det plantebaseret og sundere? Så er "Plantebaserede fristelser" med sikkerhed en bog for dig.
Kåret som Årets veganske udgivelse 2023 og fyldt med lækker inspiration, hvor nødder ofte bruges som vigtig ingrediens.
Gå på opdagelse i bogen og lær at lave desserter, der fejer benene væk under dine gæster.
En smuk bog skabt af Anette Hoeg Nielsen
Plantebaserede fristelser er skrevet af Anette Hoeg Nielsen.
Hun er kvinden bag den populære blog og Instagram-profil Mad med glød, hvor hun i mange år har delt plantebaserede opskrifter til både krop og sanser.
Hun er uddannet kostvejleder og har i mere end 25 år beskæftiget sig med mad – fra restaurantjob til undervisning og udelivskurser for pædagoger.
Gennem hele sin karriere har grøntsagerne og økologien været hendes udgangspunkt, og hun bruger næsten udelukkende økologiske og biodynamiske råvarer i sine opskrifter.
Anette er en ildsjæl, når det gælder plantebaseret mad, og hun ønsker at inspirere flere til at bruge naturens egne råvarer i køkkenet.
I Plantebaserede Fristelser har Anette taget udgangspunkt i det søde køkken og deler 60 af sine bedste opskrifter på kager, konfekt og is – lavet med bl.a. nødder, mandler, frø og kerner.
En god gave til alle, der elsker plantebaseret mad.