
Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.
Produktion og kultivering
Næringsindhold per 100g
Vitaminer og mineraler per 100g
En juicy delikatesse uden tilsat sukker

Fra canadiske buske til Danmark
Vores økologiske tranebær vokser på buske langs søer og floder i det naturskønne Quebec. Det er også her, de bliver tørret og sødet med økologisk æblejuice, inden de bliver sejlet til Rotterdam. Og herfra henter vi dem til Danmark.

En smagsoplevelse
Vores økologiske tranebær bliver plukket hvert efterår og sorteret, så de store hele bær bliver lagt til side, og de mindre bær og stykker bliver brugt i produktion af fx juice.
De store tranebær, som vi bruger, bliver tørret og tilsat økologisk æblejuice, så de er mindre sure. Vi kan varmt anbefale dem på morgengrøden, i salater, eller bare som snack sammen med nødder.

Vidste du at...
Man høster tranebær ved at hælde vand over tranebærbuske?
Når tranebærrene er modnet, hældes der vand over buskene oversvømmet, indtil de står under 15-20 cm vand. Dernæst bliver buskene kæmmet igennem for at løsne tranebærrene. Bærrene flyder nemlig ovenpå vandet, og de kan på den måde indsamles.
Når tranebærrene bliver tørret, bliver de ekstremt syrlige, og der tilføjes derfor ofte sukker. Vi bruger i stedet økologisk æblejuice, der giver bærrene en endnu lækre og juicy smag.

Oprindelse & Historie
Sammen med blåbærret og concordvindruen, er tranebærret et af de eneste kultiverede frugter og bær, som naturligt hører hjemme på det nordamerikanske kontingent.
En dagbogsoptegnelse fra 1550 fortæller, at de oprindelige amerikanere brugte tranebær, og man formoder, at det var Narragansett-stammen, der introducerede tranebærrene til kolonisterne i Massachusetts. Det var dog først, da kolonisterne selv tog tranebærrene til sig, at de for alvor spredte sig over det meste af USA, Canada og Chile.
De røde tranebær er fast tilbehør i den nordamerikanske thanksgiving-middag, men man ser også det dybrøde bær pynte på julebordet, som tilbehør, i både Nordamerika og Storbritannien.