Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.
Hvad har vores mad egentlig med vores sind at gøre?
Det spørgsmål udforsker Kamilla Rønnestad i Sindets Spisekammer – en bog om kost og mental trivsel, skrevet med afsæt i det voksende og super spændende forskningsfelt ernæringspsykiatri.
Bogen tager dig med fra internationale forskningslaboratorier, over vores moderne fødevaresystemer, og hele vejen hjem til dit eget køkkenbord. Undervejs får du konkret inspiration til, hvordan du kan omsætte den nyeste viden om sammenhængen mellem kost og mental sundhed til praksis, i din egen hverdag.
Bogen er ikke en kostplan, men en invitation til nysgerrighed: Hvordan taler forskningen om forbindelsen mellem mad og sind? Hvad kan et spisekammer indeholde, hvis du interesserer dig for den sammenhæng? Og hvordan kan du tænke måltider og indkøb ind i en hverdag, hvor du også har din mentale trivsel i tankerne?
Med både faglig baggrund og en personlig tilgang giver Kamilla Rønnestad et inspirerende indblik i et felt, der stadig er under udvikling.
Til dig, der vil passe på din mentale sundhed, og samtidig spise godt.
Lærerig og poetisk bog af Kamilla Rønnestad
Bogen er skrevet af Kamilla Rønnestad (f. 1990), som er uddannet i ernæring og sundhed med særlig interesse for sammenhængen mellem mad og vores mentale helbred.
Kamilla har baggrund som mad- og samfundsskribent, og fra en række socialøkonomiske virksomheder. Hun har også stået bag flere spændende pilotprojekter, som udforsker madens potentiale mod depression – bl.a. for SIND og Københavns Kommune.
Kamilla har tidligere været medforfatter til bogen Mad og mødreomsorg, og så driver hun Instagram profilen @m_a_dicin, hvor hun deler viden om sæsonens gode råvarer og sin passion for ernæringspsykiatri.
Vi er meget glade for at få lov til at sælge Kamillas elegante bog her på siden.
En smuk gave til dig selv eller én, du holder af.