Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.
Produktion og kultivering
Næringsindhold per 100g
Vitaminer og mineraler per 100g
Oprindelse & Historie
Cashewnødden stammer oprindeligt fra det nordøstlige Brasilien, hvor det indfødte Tupi-folk lærte at bruge den næringsrige nød. Tupi-folket havde ikke stødt på andre nødder før cashewnødden, og de opfandt og navngav den derfor 'acaju', der meget simpelt betyder nød.
Da portugiserne koloniserede Brasilien opdagede de samtidig cashewnødden og medbragte den efterfølgende til deres andre kolonier i Afrika og sydøstasien, hvor de fleste cashewnødder produceres i dag.
Vores rå cashewnødder kommer fra provinsen Binh Phuoc, der ligger i det sydlige Vietnam og grænser op til Cambodja. Provinsen er relativt flad og har mange floder og skovområder, der giver rig mulighed for at dyrke bl.a. cashewnødder.
Nødderne bliver afskallet og pakket i Vietnam og derfra sejlet til Rotterdam, hvor vi henter dem i lastbil.
Cashewnødder fra øverste hylde
Bogstavelig talt. De næringsrige nødder sorteres gennem fire sier, hvor øverste si har størst huller. De cashewnødder du bestiller fra Nøddebazaren er af størrelsen W320 eller W240. W står for hel "whole" og tallet refererer til hvor mange cashewnødder der er på et pund (0,45 kg).
Cashewnødder har altid været en af vores egne favoritter, og vi anbefaler dem især som tørristede og i ris- og nudelretter.
Vidste du at....
Cashewnødden vokser på bunden af et æble?
Æblet er saftigt og lokalt bruges æblet ofte til at lave saft eller juice. I bunden af æblet sidder så cashewnødden, der er beskyttet af en skal med en giftig hinde, der gør, at man skal være påpasselig, når man afskaller cashewnødden.