
Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.
Produktion og kultivering
Næringsindhold per 100g
Vitaminer og mineraler per 100g

Oprindelse & Historie
Pistacienødden stammer fra området omkring Middelhavet og Iran, hvor den har været dyrket i mere end 12.000 år. Den lille, grønne nød er gennem årene blevet værdsat så meget, at den er nævnt i flere historiske bøger.
Med tiden har pistacienødden stille og roligt spredt sig til andre subtropiske områder og kan i dag findes mere eller mindre over det hele i de subtropiske bælter.
Pistacietræet er et ørkentræ og gror bedst på områder med meget lys og varme. Træet er især meget begejstret for tør jord, som er rig på kalk, og det er meget sårbart over for fugtighed og temperaturer under -10 °C.

Pistaciekerner fra Albacete
Vores økologiske pistaciekerner fra Albacete i det sydøstlige Spanien er dyrket under solrige himmelstrøg og høstet med omhu af lokale producenter.
Albacete-regionens tørre klima og mineralrige jord giver pistacierne en fyldig, afrundet smag, som kommer særligt godt til udtryk, når de bruges i madlavning.
Kernerne er afskallede og klar til brug – 100 % rene, uden tilsætning – hvilket gør dem ideelle i alt fra bagværk og grøntsagsretter til salater og varme måltider, hvor de med fordel kan ristes let.
En alsidig nød med både karakter og finesse.