
Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.
Produktion og kultivering
Næringsindhold per 100g
Vitaminer og mineraler per 100g
En sprød tilføjelse til grød og bagværk

Fra hjertet af Sydamerika
Kakaonibs er ren kakao. Når man knuser en kakaobønne, får man ganske simpelt kakaonibs. Vores kakaonibs kommer fra træer i Peru, i hjertet af Sydamerika. Klimaet i Peru er varmt og fugtigt, der giver gode forudsætninger for kakaotræet.
Nibsene bliver sendt til Chile og sejler fra havnebyen Valparaíso til Rotterdam. Herfra bliver de hentet til Danmark med lastbil.

100% kakao
Vores lækre kakaonibs kommer fra ristede kakaobønner af højeste kvalitet, og de er ikke tilsat sukker. Deres milde bitterhed gør dem perfekte som topping på fx grød eller smoothie.
Hvis du har en sød tand, er de også uundværlige i daddelkugler, snickerskage eller bananbrød.

Vidste du at...
Kakaobønner, på trods af deres navn, er frø og ikke bønner?
Når man høster kakaobælgen, ligger bønnerne indeni, omgivet af hvidt frugtkød. Kakaotræet er et frugttræ, der kan bære blomster hele året rundt, men hvis blomsterne ikke bliver bestøvet inden for 24 timer, visner de.

Oprindelse & Historie
Kakaotræer stammer oprindeligt fra Amazonas, men blev importeret og dyrket af mayaerne i Mexico. I modsætning til amazonas-indianerne, som kun spiste det hvide frugtkød, brugte mayaerne kakaobønner som både fødevarer, offergave til guderne og møntfod.
I 1500-tallet tog conquistadorerne kakaobønner med til Europa, og kakao blev i første omgang drukket ved hofferne, og senere af adelen og det bedre borgerskab, der, sammen med kaffe og te, tog det til sig som et mere ædrueligt alternativ til øl og vin.
Først i starten af 1800-tallet blev kakaopressen, der adskilte kakaosmør og kakaopulver, opfundet. Denne presse lagde grundstenen for fremstilling af spisechokolade, som vi kender til det i dag.
Spisechokolade blev så populært, at man importerede kakaotræer til Afrika og senere også Asien. I dag bliver størstedelen af verdens chokolade dyrket i Afrika.