
Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.
Produktion og kultivering
Næringsindhold per 100g
Vitaminer og mineraler per 100g
Fra Piemonte til danske gourmetkøkkener

Fra bjergets fod
Vores hasselnødder stammer fra Piemonte regionen i det nordlige Italien. Piemonte betyder ‘ved bjergets fod’ og grænser også op til alperne.
Det er også her de bliver ristet ud fra gamle traditioner. Derfra bliver de vakuumpakket og kørt i lastbil til vores pakkeri i Farum.

Måske verdens bedste hasselnødder
Det tør vi godt sige.
Vores hasselnødder kommer nemlig fra Piemonte, som er verdens eneste producent af PGI-certificerede hasselnødder. PGI står for ‘The Protected Geographic Indication’ og er et europæisk kvalitetsstempel for produkter, der både har en særlig høj kvalitet og en specifik geografisk oprindelse. Denne fine kåring skyldes bl.a. deres kraftige og samtidige blide smag af hasselnødder.

Vidste du at...
Hasselnødden også kaldes ’filbert’ på engelsk?
Det spøjse navn menes at have sin oprindelse i den katolske tid, hvor man fejrede helgener. Den franske munk, St. Philberts festdag lå den 20. august - på samme tid som hasselnødderne var klar til høst i store dele af Europa og dermed også England.

Oprindelse & Historie
Europæere har i tusindvis af år konkurreret med egern om, hvem der kunne samle flest hasselnødder, men nu produceres de primært i Tyrkiet og Oregon, USA. Hasseltræer gror dog stadig både vildt og i mange haver i det nordlige Europa. Faktisk er der gode muligheder for hasselnøddeproduktion herhjemme, da vi i det sydlige Danmark er på samme breddegrad som Oregon og samtidig har en jord, der har lagt grobund til mange andre lækre frugter og nødder.