Kan hunde tåle nødder?

Kan hunde tåle nødder?

Kan hunde tåle nødder?

Det her er Pablo - en eventyrlysten og berejst lab, der elsker at være med på ture. I år er vi 3 måneder i Sydeuropa for a besøge nødde-leverandører. Han elsker bjerglandskaberne, de lange strande, skovene og bare det at ligge i en solstråle.

Vi er tit blevet spurgt om hunde kan tåle nødder, og med et smil på læben spurgt, hvordan det er at have en sulten labrador i et køkken, på et kontor - ja i et liv fyldt af nødder.

Så i anledning af, at Pablo fylder år, har vi skrevet lidt om hunde og nødder. 

Kan hunde tåle nødder?

Nødder er fyldt med antioxidanter, vitaminer, mineraler og sunde fedtsyrer - alt sammen rigtig godt for os mennesker. Hver nød indeholder forskellige næringsstoffer, derfor er det en god idé at variere.

Men faktisk er alle typer af nødder generelt giftige for hunde. Dog er nogle typer nødder mere giftige end andre. Særligt valnødder og macademianødder er meget giftige for hunde.

Symptomer

Hvis din hund har spist nødder, så er der nogle symptomer, du kan holde øje med. Oftest vil din hund kaste op. Og hvis det ikke er så nemt for dem, spiser nogle hunde græs. Græsset irriterer nemlig slimhinden i mavesækken, og det kan hjælpe hunden med at kaste op.

Der er også andre sygdomslignende symptomer, du kan holde med. Din hund kan miste sin balanceevne, få høj feber og nedsat appetit eller have blodig afføring.

Pas derfor på, at din hund ikke får støvsuget køkkengulvet, hvis I spiser nøddeholdig mad. Og vær opmærksom på at små hunde er mere sensitive, og kan være livsfarligt for små hunde at spise nødder. 

Det er sket flere gange, at Pablo har spist enkelte nødder ved en fejl, og heldigvis har konsekvenserne aldrig været alvorlige. Vi har også lært ham ikke at spise det, der falder på gulvet.

Men har du mistanke om, at din hund har spist nødder, så er det altid en god ide at kontakte din dyrlæge. Jo hurtigere hjælp din hund får, jo større er chancerne for, at den kommer sig helt over forgiftningen.

 


Ældre artikler Nyere artikler