Syrlig Cashew-Cheesecake
Imponer dine gæster med denne indbydende, pastelgule raw cheesecake med citron og en herlig kakao-nøddebund. Kombinationen af chokolade og citron er ikke så velkendt, men de smager helt fantastisk sammen. Så vær ikke bange for at dekorere med chokolade. Du vil ikke fortryde det.
Den smukke gule farve kommer naturligt fra gurkemeje – JA gurkemeje! Det er da fantastisk, som man kan bruge naturens egne naturlige farver til at dekorere og pynte på kager og andet bagværk
Opskriften er til en kage til ca. 10 personer
Ingredienser
Nøddebund:
- 125 g paranødder
- 160 g mandler
- 80 g dadler
- 2 spsk. kakaonibs
- 3 spsk. kakaopulver
- 1/4 tsk. salt
- 3 spsk. sirup
- 2 tsk. flydende vanilje
- 2 spsk. kokosolie
Syrlig cashew-top:
- 300 g cashewnødder
- 2,5 spsk. kokosolie
- 2 tsk. flydende vanilje
- 3 spsk. sirup
- 1/4 tsk gurkemeje
- 4 øko citroner (citronskal skal rives fra to af citronerne)
Fremgangsmåde
- Først lægges cashewnødder i blød i koldt vand i minimum 4 timer, og imens kan man forberede nøddebunden.
- Mandler startes med at blive blendet helt fint til mel, og hældes over i en skål.
- Hak paranødder groft og hæld dem over til mandelmelen.
- Tilsæt yderligere til skålen: salt, kakaonibs og kakao og bland det godt sammen.
- Dadler lægges i blød i 5 minutter i kogende vand, hvorefter de blendes sammen med kokosolie, sirup og vanilje.
- Tilsæt nu hele denne søde og tyktflydende masse til de øvrige tørre ingredienser og miks det godt sammen.
- Fordel nu nøddebundsdejen i en smurt springform, og sæt den i fryseren.
- Derefter laves den syrlige cashew-top ved at blende alle ingredienser sammen til en cremet og ensartet gul masse.
- Hæld nu cashew-toppen over nøddebunden og sæt på køl i 4 timer.
- Herefter kan pyntes efter eget ønske. (Chokolade er ALTID et godt valg)
- Opbevar kagen i fryseren i yderligere 2 timer eller mere.
- Hvis den har været i fryseren i mere end 4 timer, så stil den ud på køkkenbordet 20 minutter inden servering.
Velbekomme 🤎