Chokoladedrømme med tørret abrikos og rosiner

Chokoladedrømme med tørret abrikos og rosiner

Chokoladedrømme med tørret abrikos og rosiner

Hvis du elsker chokolade, er der ikke andet for end at lave disse herligheder, som kan nydes med god samvittighed af hele familien. De smager syndigt, selvom der ikke er tilsat sukker.

Opskriften giver 15 stk.

Ingredienser

  • 100g mandler
  • 100 g tørret abrikoser
  • 40 g rosiner
  • Ca. 25 g ren kakaopulver
  • 1 spsk. agavesirup
  • 1 spsk. kokosolie
  • Et nip salt
  • 40 g mørk chokolade

Pynt: 

Fremgangsmåde

  1. Læg de tørrede abrikoser i koldt vand, indtil de er bløde – ca. 10-15 minutter.
  2. Mandlerne males til mel i en blender, hvorefter de øvrige ingredienser, UNDTAGEN den mørke chokolade, tilføjes og blendes sammen.
  3. Skrab massen ud af blenderen og over i en skål.
    Hak den mørke chokolade groft og bland chokoladen i massen med en ske – Chokoladestykkerne giver nemlig et lækkert bid.
  4. Til slut rulles kuglerne i den ønskede størrelse og pyntes med for eksempel hakkede usaltede pistacienødder. Men prøv endelig andre variationer! Det er kun fantasien som sætter grænser.
    Kuglerne sættes på køl i 30 minutter eller indtil de skal serveres.

Velbekomme 🤎


Ældre artikler Nyere artikler

Skriv en kommentar

Vær opmærksom på, at kommentarer skal godkendes før de bliver publiceret.