Crunchy jordnøddebidder
Disse crunchy jordnøddebidder er en hyldest til den klassiske snickersbar, men med kun 6 ingredienser og uden gluten, raffineret sukker eller E-numre. Perfekt sundere konfekt til jul eller fredags-slikskålen.
Opskriften giver 12-15 stk.
Ingredienser
- 100 g saltede jordnødder*
- 65 g peanutbutter
- 50 g kokosmel
- 100 g dadler
- lidt vand
* Hvis jordnødderne du bruger ikke er saltede, så tilsæt blot 1/2 tsk salt til opskriften.
Pynt:
- 50 g mørk chokolade
- 1 tsk. kokosolie
Fremgangsmåde
- Først saltes jordnødderne, hvis ikke de er salte i forvejen.
- Dadler lægges i blød i lidt kogende vand.
- Dadler og lidt vand fra dadlerne, peanutbutter og kokosmel blendes nu sammen til en klistret masse og hældes over i en skål.
- Hak de saltede jordnødder groft og tilsæt dem skålen med den klistrede masse.
- Bland det hele godt sammen med let fugtede hænder.
- Form nu med dine hænder i ønskede størrelser og sæt på køl mens pynt forberedes.
Sådan laves pynt:
- Sæt en lille kasserolle med vand over et varmt blus.
- Sæt en skål over kasserollen og tilsæt chokolade og kokosolie.
- Lad chokolade og kokosolie smelte og rør rundt samtidig.
- Når det hele næsten er helt smeltet kan du dyppe en jordnøddekugle af gangen, så den dækkes helt af chokoalde.
- Når alle jornøddebidderne er dækket med chokolade sættes de enten i køleskabet i minimum en time eller 15 minutter i fryseren.
- Opbevar bidderne i en lufttæt beholder.
- Hvis bidderne opbevares i fryseren, tag dem da op 15 minutter før servering for at få en blødere konsistens ved første bid.
Velbekomme 🤎