Raw hasselnøddebrownies
Brownies i kærlighedens tegn, som vil få dit hjerte til at smelte. Dette må være den nemmeste og lækreste opskrift på en raw hasselnøddebrownie. Den er lynhurtig at lave, glutenfri og kun sødet med dadler.
Ingredienser
- 2,5 dl hasselnødder
- 2,5 dl mandler
- 300g dadler
- 2 spsk. kokosolie
- 2 dl kakao
- 1 knsp. salt
Pynt med kokosflager.
Fremgangsmåde
- Hasselnødder og mandler blendes først alene til mel.
Derefter tilsættes de resterende ingredienser og blendes sammen til en sammenhængende masse. - Man kan evt. tilsætte lidt vand, hvis blenderen ikke er så stærk.
- Kom massen i en form og drys med kokosflager.
- Sæt den i fryseren i ca. 2 timer inden servering.
Brownie er perfekt til både kaffen, den stille sult, eller den lækre dessert med frisk frugt!
Velbekomme 🤎
Billede er lånt af Urtekram.