Saltede mandler
Hjemmelavede saltede mandler er den perfekte snack til en kold øl eller som topping på utallige retter.
Men jeg kan da bare købe saltede mandler? Ja, men skal du skære ned på både salt og unødvendige kalorier, er det en rigtig god idé at gøre det selv, da du undgår den olie, som saltede mandler ofte er lavet i, og du kan selv justere, hvor salte nødderne skal være.
Ingredienser
- 180 g mandler
- 125 g salt
- 5 dl kogt vand
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på ca. 150 grader.
- Opløs salt i det kogte vand.
- Hæld nødderne over i vandet og lad dem trække i 20 minutter mindst.
- Fordel til sidst nødderne på en beklædt bageplade og bag i ovnen i ca. 20 minutter.
- Nødderne opbevares i en lufttæt beholder.
Hjemmesaltede nødder er også en rigtig fin værtindegave – gem et syltetøjsglas og tag noget garn og skriv et lille kort. Det er både personligt og hyggeligt.
Velbekomme 🤎